Optiske hjælpemidler
Du kan søge om optiske hjælpemidler, hvis du har en øjensygdom eller synsproblemer, som ikke kan afhjælpes med almindelige briller eller kontaktlinser.
Ansøgning
Vi anbefaler at du udfylder ansøgningen i samarbejde med din optiker.
Det skal du vide før du ansøger
Du kan søge om optiske hjælpemidler, hvis du har en øjensygdom der ikke kan kureres eller opereres. eller synsproblemer, som ikke kan afhjælpes med almindelige briller eller kontaktlinser.
Du kan fx søge, hvis du har:
Særlige øjenlidelser
- Uregelmæssig hornhinde (fx keratoconus)
- Manglende eller beskadiget regnbuehinde (fx aniridi, albinisme)
- Manglende øjenlinse (afaki)
- Smertende øjenlidelser (fx hornhindesår)
- Synligt skæmmende øjenlidelse
Synsproblemer som følge af sygdom
- Dobbeltsyn, som ikke kan opereres
- Udtalt lysfølsomhed
- Meget høj synsstyrke (meget stærke briller/linser)
Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
- Registreret i Synsregistret
- Meget høj langsynethed eller nærsynethed
- Særlige kombinationer af synsproblemer
Center for Specialrådgivning Aarhus bevilger hjælpemidler efter Servicelovens §112.
Du kan søge om briller, kontaktlinser eller andre specialløsninger, som er nødvendige for at afhjælpe din synsnedsættelse.
Du kan for eksempel søge om
- Specialfremstillede kontaktlinser
(fx ved uregelmæssig hornhinde eller manglende øjenlinse) - Farvede eller lysdæmpende linser/briller
(ved lysfølsomhed eller manglende regnbuehinde) - Briller med særlige funktioner
(fx prismer ved dobbeltsyn eller løft ved hængende øjenlåg) - Beskyttende linser
(ved smerter eller skader på øjet) - Kosmetiske løsninger
(fx påmalede linser eller øjenprotese)
- Udfyld ansøgningsskemaet
Find linket til ansøgningsskemaet øverst på siden. Vi anbefaler at du udfylder ansøgningen sammen med din optiker. - Vi behandler din ansøgning, og træffer en afgørelse
Hvis vi har spørgsmål til din ansøgning, kontakter vi dig. Vi træffer en afgørelse inden for 5 hverdage. - Du modtager din afgørelse med digital post
Hvis du er fritaget for digital post, vil du i stedet modtage din afgørelse som fysisk post. - Hvis vi bevilger et hjælpemiddel, kan du nu bestille dine briller, kontaktlinser eller proteser
Det er vigtigt, du skal have modtaget bevillingen fra Center for Specialrådgivning Aarhus, før du bestiller briller, kontaktlinser eller øjenprotese - ellers får du afslag på din ansøgning
Ofte stillede spørgsmål
Et optisk hjælpemiddel kan være følgende:
- Filterbriller eller kontaktlinser med filter
- Lupbriller
- Kikkertbriller
- Speciale bifokale eller trifokale løsninger
- Lupper
- Luplamper
- TV-briller
- CCTV eller elektronisk lup
- Elektroniske briller
Ved ansøgning om briller eller kontaktlinser til børn, bestræber optikerne sig på at behandle ansøgningen så hurtigt som muligt – helst inden 14 dage.
Det giver den korteste behandlingstid, hvis alle relevante oplysninger sendes sammen med ansøgningen. Det vil sige navnet på dit barns øjenlæge, en kopi af brillerecepten samt øjenlægens journal.
Har du eller dit barn et optisk hjælpemiddel, der ikke længere er i brug?
Eller er du i tvivl om, hvor det hører til?
Du er velkommen til at kontakte Center for Specialrådgivning Aarhus på telefon 70 25 04 22, så vil vi afklare, om det er et hjælpemiddel, der tilhører Center for Specialrådgivning Aarhus og eventuelt herefter aftale, hvordan det skal afleveres eller afhentes.
Optikerne hos Center for Specialrådgivning Aarhus har samarbejde med:
- Skanderborg kommune
- Horsens kommune
- Hedensted kommune
- Odder kommune
- Samsø kommune
Hvis du kommer fra en af vores samarbejdskommuner og har været til en udredning, så sender optikerne ansøgningen for dig. Når Center for Specialrådgivning Aarhus har modtaget din ansøgning, fortæller optikerne din kommune, hvilken del af lovgivningen din ansøgning hører til. Herefter træffer din egen kommune en afgørelse og sender en bevilling eller et afslag til dig.
Kontakt Optik
Center for Specialrådgivning Aarhus
MarselisborgCentret
Evald Krogs Gade 11D
8000 Aarhus C
Telefontid optik
Ulige uger mandag kl. 10.30-14
Lige uger torsdag kl. 9-13
Telefon: 21 12 03 60
E-mail: csa@mso.aarhus.dk att. Optik